Saison 2

7 épisodes

(5 h 50 min)

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10

Filtrer

Saison 1

Saison 2

Saison 3

Saison 4

Saison 5

Saison 6

Saison 7

Saison 8

Saison 9

Saison 10

Épisodes

Modifier ma progression
Episode 1

S2 E1 Episode 1

Sommeren 1929. Stamgæsterne fra København er tilbage på Andersens Badehotel ved Vesterhavet parat til at lade sig forkæle af de søde, lokale stuepiger og den udsøgte mad fra fru Andersens køkken. Grosserer Madsens datter Amanda er også på vej efter en udenlandsrejse, arrangeret af forældrene for at få hende væk fra en uheldig romantisk forbindelse. Stuepigen Fie ser frem til Amandas ankomst med blandede følelser. Grosserer-datteren er den eneste, der kan hjælpe Fies kæreste, Morten fri af den anklage, der har holdt ham på flugt et år. Men vil hun? Og så flytter to unge mænd ind på hotellet belæsset med rejsegrammofon og jazzplader på jagt efter eventyr.

Première diffusion : 12 janvier 2015

Episode 2

S2 E2 Episode 2

Hotellet står på den anden ende for at gøre klar til Amanda og grev Ditmars forlovelsesfest. Der er store forventninger, men ikke hos Max, der har stor ulyst til at se Amanda sige ja til en anden. Molly Andersen har hentet ekstra hjælp på Hotel Udsigten, men der kommer røg i køkkenet, da det viser sig, at den lånte stuepige er selvsamme Jenny, der netop er blevet gift med kokkepigen Marthas kæreste. Weyse tager nye midler i brug i sit forsøg på at forføre kontorchef Aurlands kone, mens Amanda er nødt til at minde sin far om, hvad han lovede for, at hun til gengæld gik med til forlovelsen. Og så genser Fie endelig Morten efter et helt år.

Première diffusion : 19 janvier 2015

Episode 3

S2 E3 Episode 3

Ti år efter han rejste i vrede, vender den afdøde hotelværts søn, Poul, hjem fra Amerika for at afslutte arvesagen med fru Andersen. Blandt pigerne i køkkenet gættes der på, hvad der egentlig skete mellem den alvorlige unge mand og hans far, og om han mon er kommet nu, fordi han vil overtage hotellet? Amanda har lagt sin far på is, indtil han holder sin del af aftalen og frikender Morten, men så opdager hun pludselig en hemmelighed, der kan løse problemet helt uden grosserer Madsens hjælp. Fru Aurland er fortvivlet over forholdet til skuespiller Weyse og beslutter i stedet at forføre sin mand.

Première diffusion : 2 février 2015

Episode 4

S2 E4 Episode 4

Molly forsøger at låne de ekstra penge til Pouls arveandel, men får nej i banken. Da en køber melder sig til at overtage hotellet, synes Fie, det er på tide, Poul får at vide, hvad han udsætter fru Andersen for. De kvindelige gæster er trætte af deres mænds ugidelighed og tager en tur til Skagen, men herrerne viser sig fint i stand til at køre en fest uden dem. Morten vender hjem fri for alle anklager, så Fie og han kan endelig være sammen. Og Amanda og Max bliver fanget af et tordenvejr, mens lillesøster Vera og frøken Vetterstrøm prøver at komme i kontakt med den afdøde hotelvært.

Première diffusion : 9 février 2015

Episode 5

S2 E5 Episode 5

Molly er blevet lovet, hun kan køre videre som forpagter og beholde sine piger, selv om købmand Damgaard køber hotellet. Det viser sig dog hurtigt, at købmandsparret ikke har det reneste mel i posen. Fru Fjeldsø går i chok over et brev fra sin søn i Sverige, så hendes søster Lydia må tage utraditionelle midler i brug for at finde ud af, hvad der er sket. Madsen er grebet af aktie-feber efter store gevinster på det amerikanske marked, og Poul finder endelig frem til sin ungdomskærlighed. I køkkenet sker der også ting og sager, da Edith får en idé til, hvordan hun og de andre piger kan forhindre, at fru Andersen skriver under på købmandens salgsaftale.

Première diffusion : 16 février 2015

Episode 6

S2 E6 Episode 6

I næstsidste afsnit synger sommeren på sidste vers, og det er blevet sandhedens time for både gæster og ansatte på det lille hotel. Det bliver sværere og sværere for Morten at skjule for Fie, hvad han tjener de mange penge på. Helene Aurland er nødt til at beslutte, om hun skal fortælle sin mand, at det barn, hun venter sig, ikke er hans, men skuespiller Weyses. Og Amanda og Max lægger planer for, hvordan de kan mødes efter ferien, indtil også sandheden rammer dem. Kun Fru Fjeldsø er helt afklaret. Hun er blevet svigtet af sin søn, Adam, og det er uopretteligt. Lige indtil Adam pludselig dukker op og præsenterer sin søde hustru.

Première diffusion : 23 février 2015

Episode 7

S2 E7 Episode 7

Madsen har tjent styrtende på aktiebørsen i New York, så han og fruen lejer hotellet til et privat jagtselskab for at fejre en glædelig begivenhed i familien. Fie og Molly har haft travlt med at åbne uden for sæson, og pigerne er ekstraordinært indkaldt. Amanda slås med vemodigheden over at være tilbage efter bruddet med Max og finder en fortrolig i Fie, mens den jaloux skuespiller Weyse frygter, at han vil komme til at gøre en ulykke på sin rival, kontorchef Aurland, midt under jagten. Men intet går som forventet denne oktoberweekend i 1929, hvor det blæser op til en voldsom storm.

Première diffusion : 2 mars 2015